youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
barfoed group bygning facade

Profil

Barfoed Group er blandt Danmarks største privatejede ejendomsselskaber, og med 100 års lokal forankring i Odense servicerer vi mere end 4.500 bolig- og erhvervslejere på gode adresser i mange byer rundt om i landet.

Vi er den langsigtede ejer af alle vores nuværende ejendomme, men også af de mange nybyggerier indenfor især bolig, men også erhverv, som vi løbende opfører.

Professionel forvaltning

På hovedkontoret i Nedergade 35 i hjertet af Odense har vi egen ejendomsadministration, økonomiafdeling, teknisk afdeling, juridisk afdeling og udlejningsafdeling – herunder tillige en flot boligbutik.

Til at varetage opsyn, rengøring, vedligeholdelse og reparation ude på ejendommene, har vi egne folk som f.eks. viceværter, håndværkere og rengøringspersonale.

Vi forvalter, drifter og vedligeholder selv vores ejendomme, og derved kan vi sikre gode og velordnede forhold ude på ejendommene, samt hjemme i den daglige administration, men også sikre en optimal løbende kontakt med alle vores lejere.

Ejendomme

Vores boligportefølje består af både lejligheder og rækkehuse, lige fra klassiske 1900-tals ejendomme, over konverterede erhvervsejendomme, som er flot renoveret til nye boliger, og til nybyggede boliger i høj kvalitet.

Du kan se vores aktuelle ledige boliglejemål ved at klikke her…

Vores erhvervsportefølje omfatter meget velbeliggende ejendomme, herunder butikker på de bedste gågader, i bymidter eller ved indfaldsveje, kontorer i attraktive områder, samt mange klinikker, restauranter, parkeringshuse, fitnesscentre m.m. Vi har også erhvervsejendomme til lager, industri og håndværk.

Du kan se vores aktuelle ledige erhvervslejemål ved at klikke her…