youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
4. april 2018

Kendte profiler fra byggebranchen flytter ind i Nedergade 33

Safe1 

BARFOED GROUP udlejer flotte kontorer til kendte profiler i byggebranchen, da SAFE CON flytter ind i ejendomskomplekset Nedergade 31-35, hvor også BARFOED GROUP har hovedsæde.

SAFE CON ejes af kendte folk fra byggebranchen – Jacob B. Jacobsen og Henrik Hyrup Mahler – og SAFE CON har en målsætning om, at være den foretrukne rådgivningspartner for bygherrer, der ønsker at fremme fejlfrit byggeri, udvikle nye modeller og i hele processen omkostningsoptimere byggerierne.

Det er ikke tilfældigt, at BARFOED GROUP får nye naboer i Odense City, da SAFE CON er valgt som koncernens rådgiver på 1. etape af Munkebjerg Park, som forventes opstartet i august 2018 og derfor bliver SAFE CON en strategisk vigtig samarbejdspartner i processen for BARFOED GROUP og hele udviklingen af Munkebjerg Park, der netop har fået ny lokalplan.

Koncerndirektør Frederik Barfoed udtaler:

”Vi har egen projekt og byggeafdeling, og har derfor den overordnede styring af hele byggeprocessen i koncernen, men SAFE CON er igen valgt som en seriøs og stærk samarbejdspartner på den eksterne del af byggestyringen, og vi har tidligere gennemført større boligbyggerier i et tæt parløb med folkene bag SAFE CON, og det er vores holdning at så store byggerier skal mandsopdækkes på alle poster, så vi sikrer den høje kvalitet i byggerierne til egen portefølje og samtidig får bygget til de rigtige priser!”

Velkommen til vores nye naboer i skønne Nedergade midt i Odense City!

Læs mere om BARFOED GROUP og Munkebjerg Park på www.munkebjergpark.dk og SAFE CON på www.safe-con.dk