youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
11. december 2017

Míchelin Kok åbner fast-food paradis på bedste beliggenhed i Vestergade midt i Odense City!

BARFOED GROUP har i Vestergade 5 indgået en stor lejeaftale med den kendte Michelin Kok Rasmus Oubæk og hans partner Christian Brandt, der åbner Jagger Fast Food der bliver nabo til andre kendte madkoncepter som Lagkagehuset, Me Streetfood, Den Lille Smalle, MASH, Hereford Beefstouw og Bryggeriet på Flakhaven.

Jagger Fast Food er et kæmpe hit i København, hvor kæden har 5 restauranter og flere er på vej, men Odense og Vestergade 5 er den første uden for København. Jagger serverer Burgere, Hot Dogs, Fried Chicken, Shakes mm i absolut top kvalitet til meget rimelige priser, og derfor er kæden blevet en kæmpe succes i København. Bag kæden står bla Rasmus Oubæk, der er kendt fra den to stjernede Michelin restaurant: Kommandanten, men han fik også Michelin stjerne på sig egen Restaurant Oubæk. Han har været medejer af MASH og er også med inde over andre kendte Københavner restauranter som Pluto og Gorilla.

Koncerndirektør Frederik Barfoed udtaler:

”Vi er naturligvis glade og stolte af, at det endnu engang er lykkedes os at tiltrække et af restaurationsbranchens største navne og bedste koncepter til Odense City. Vi investerer også en del i ombygningen, men lærte Jagger at kende fra en af vores ejendomme på Falkonér Alle i København, hvor vi så den store styrke og succés i deres koncept, og derfor har jeg arbejdet længe på at få dem til Odense – det er dygtige branchefolk, der har min største respekt!”

Ombygningen af Vestergade 5 starter med det samme og den nye restaurant forventer at åbne senest 1. april 2018 efter lejemålet i et tæt samarbejde med Barfoed Group har gennemgået en større ombygning.

Såfremt der måtte være yderligere spørgsmål, så kontakt venligst Frederik Barfoed på fb@barfoedgroup.dk eller Christian Brandt på Christian@jagger.dk

Læs mere om Jagger på www.jagger.dk