youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
3. august 2017

HERMÈS Copenhagen er netop åbnet på Højbro Plads 4

I en af Københavns City´s smukkeste ejendomme på Højbro Plads 4 åbnede et af verdens største luksusbrands HERMÈS sin nye flagshipstore i København med en placering som gennem de senere år ligeledes har tiltrukket internationale luksusbrands som Louis Vuitton, PRADA, Saint Laurent og Valentino.

BARFOED GROUP og HERMÈS indgik sidste sommer en aftale om dette unikke projekt, og tiden er i mellemtiden brugt på at skabe en smuk og meget gennemført indretning og med detaljer, som ikke tidligere er set på lignende niveau i København nogensinde før. Butikken er placeret på hjørnet af
Højbro Plads 4 og Læderstræde over for Café Europa og er bla kendetegnet ved et stort antal butiksvinduer, som giver HERMÈS flotte muligheder for at udstille de mange eksklusive varer.

Koncerndirektør Frederik Barfoed udtaler:

“Det er efter min opfattelse den smukkeste og flotteste luksus retail store i København, og den er indrettet i høj international klasse, som man normalt kun ser i byer som Paris, London og Dubai, og derfor er vi naturligvis stolte over, at det også sker i en af vores ejendomme midt i København. En butik på det niveau vil uden tvivl forstærke Københavns position som en af Europas førende byer for shopping, og samtidig vil den være med til at trække endnu flere gæster/turister til City – det er fantastisk”

BARFOED GROUP ser frem til et spændende samarbejde med HERMÈS mange år ud i fremtiden.